<< Tilbage

Ok, så du har læst Øvig Knudsens glimrende bøger. Men du sidder stadig og spekulerer på hvem stemmen egentlig er, hvad der skete med bandens kernemedlemmer efter retssagen, og måske er du også interesset i at vide hvad spekulationerne om hvem, der dræbte Jesper Egtved Hansen, er baseret på? 
Det var jeg ihvertfald, så jeg satte mig for at kigge lidt på det med baggrund i, hvad der kan udledes af de tusinder af artikler, der er skrevet om sagen. Og hvis man er lidt tålmodig med Infomedia, Google osv., kan man stykke en hel del oplysninger sammen og afdække interessante historier og små anekdoter - nogle idag glemte, andre ikke...

Bo Weimann, lillbror til Jan Weimann. Var del af personkredsen omkring KAK fra ca. 1974, og blev en del af den hårde kerne i KA fra ca. 1980. Var bl.a. manden bag Blekingegadebandens "jøde-kartotek".
Arbejder i dag i en højtplaceret stilling ved en større halvoffentlig virksomhed tilknyttet biblioteksvæsenet, og har ændret sit efternavn.
Bl.a. Jyllands Posten anser det for plausibelt, at Bo Weimann er Stemmen i Øvrig Knudsens bøger, bl.a. fordi Stemmen ved og taler  meget om gruppens jøde-/"zionist"kartotek den såkaldte "Z-file", og stort set ikke udtaler sig om Købmagergade-røveriet, som BW da heller ikke deltog i.

Det er ganske rigtigt påfaldende, og der er flere grunde til denne antagelse er overordentlig plausibel:

BW havde moralske skrupler med både Rausing-kidnapningen, og meldte fra til røveriet i Købmagergade af samme grund. Bo Weimann har i dag kontakt til sagens chef-efterforsker Jørgen Moos, som han har mødt i kommunalpolitisk sammenhæng. Ifølge Moos er Weimann den eneste fra gruppen "der er begyndt at lægge afstand til de forbrydelser, han var med til at planlægge og begå i 80erne" hvilket også taler herfor.
Stemmen oplyser endvidere, at dennes erkendelse af det moralsk forkastelige i gruppens handlinger kom under afsoningen (DHK, s. 348). Eftersom Torkil Lauesen og Niels Jørgensen efter afsoning forsvarede deres handlinger offentligt uden skyggen af optræk til selvkritik, bl.a. ved et offentligt møde på Matthæusgades Skole i januar 1996 umiddelbart efter løsladelsen, kan disse med nogen rimelighed udelukkes. Da "Stemmen" bor i Storkøbenhavn kan Carsten Nielsen udelukkes.
Dermed er så brødrene Weimann-tilbage. Øvig fortæller at Stemmen har en "næsten voksen" datter i 2006 (DDC, s. 327). Niels Jørgensen og Carsten Nielsen har ingen døtre, Torkil Lauesens datter er født i 1984 derfor trods alt nok lidt mere end "næsten voksen" i 2006 - og desuden har Torkil Lauesen som nævnt ikke hidtil udvist nogen anger over sine handlinger eller ønske om at bryde med sin fortid, tværtimod.
Begge Weimann-brødre fik derimod døtre omkring starten af 1988  (DHK, s. 383, 407). Imidlertid gør stemmen det klart, at han redegjorde delvist for sin illegale støtte til PFLP overfor sin samlever (DHK, s. 327), hvilket Øvig skriver Jan Weimann aldrig gjorde (DHK, s. 383). Endvidere beskriver Stemmen sig som "meget åben" (DHK, s. 325) hvilket passer langt bedre på Bo end Jan Weimann. Hvor Bo af kolleger beskrives som "social og snakkesaglig" beskrives Jan som "en ret lukket person" (DHK, s. 383). Endvidere passer beskrivelsen af Stemmen som "midaldrende" i 2007, nok bedre på den da 50-årige Bo end den 59-årige Jan Weimann.

Niels Jørgensen skulle,  jvf. det første udkast til planerne for røveriet mod Købmagergades Postkontor, der tilsyneladende blev fulgt også i den endelig udførsel, sidde på flugtbilens passagersæde. Ifølge Carsten Nielsens vidneudsagn i retten, var det manden på passagersædet, der steg ud af bilen og dræbte politielev Jesper Egtved Hansen med et skud fra et oversavet jagtgevær I 1994 udtaler Niels Jørgensen til bogen 'Blekingegade 2, 1 th': "Når det meste af Danmark ikke har gjort en skid for at ændre det skæve  verdensbillede, skal jeg - som nu ofrer flere år af mit liv - så lægge mig åbent frem og tage fem år mere."  Udsagnet er af flere blevet set som en indirekte indrømmelse af, at han var manden, der trykkede på aftrækkeren. Per Øvig Knudsen siger i en Q&A-session på Politiken.dk at: "Kriminalpolitiet er overbevist om, at det var Niels Jørgensen, men de har ingen beviser, kun fingerspidsfornemmelse"
I fængslet var Niels Jørgensen i lighed med Torkil Lauesen talsmand for fangerne, og var med til at arrangere en fangestrejke  til fordel for politimorderen Palle Sørensen.
Niels Jørgensen fuldførte aldrig den psykologuddannelse han påbegyndte i fænglset, har skiftet efternavn, og bor i dag, iflg. JP, nær Kartoffelrækkerne. BT skriver derimod, at han måske er flyttet til udlandet, hvilket dog ikke er videre sandsynligt da Øvig Knudsen oplyser at alle "den hårde kernes" medlemmer bor i DK.

Jan Weimann og Niels Jørgensen opfattes generelt som de der ifølge bandens planer og vidneudsagnene i retten, kan have affyret det dræbende skud.
Portvagten ved Købmagergades Postkontor beskrev morderen som opsummeret her i Berlingske Tidende under retssagen: "Mand, 180-85 cm høj, kraftig af bygning, skarpskårne ansigtstræk med markerede kindben, men ikke hulkindet. Han havde et hårdt udtryk i øjne og ansigt, og havde mørkblondt hår, der var redt væk fra panden [...] Umiddelbart er der flere lighedspunkter mellem på den ene side portvagtens signalement og en tegning, han har lavet af B, og på den anden side den 43-årige Jan Weimann."
JW læste pædagogik på KU under fængselsopholdet, hvor han også var redakør af fangebladet "Brasen". Bor i dag i Herlev "i et socialt boligbyggeri få kilometer fra Gladsaxe Gymnasium, hvor han i sin tid oplevede sin politiske vækkelse".  Har skiftet efternavn til et mere almindeligt "-sen" navn (BT og Berlingske er dog uenige om hvilket).

Torkil Lauesen blev uddannet cand.polit ved KU under fængselsopholdet hvor han også var talsmand, og har skrevet bogen "Fra forbedringshus til parkeringshus", en Foucault'sk analyse af fængselsvæsenet set indefra...
Var i 2005 medforfatter til bogen "Revolutionære Visioner" udgivet på Oktober Forlag, og er fortsat politisk aktiv på den allermest ekstreme venstrefløj bl.a. i Internationalt Forum, der - som Blekingegadebanden - arbejder for at manifestere solidaritet med terrorgruppen PFLP. Har også skrevet en del artikler for venstrefløjens "Leksikon for det 21. århundrede", bl.a. opslag om Blekingegadebanden og om fængsler.
I dag arbejder Torkil Lauesen som konsulent for Københavns Kommune. Her blev han ansat af den tidligere DKP'er og nuværende SF'er Jesper Langebæk, der udtalte at han "ikke kunne udelukke", at Lauesen fik jobbet pga. sin politiske obeservans. I lodret strid med kommunens personale- og ansættelsespolitik blev jobbet da heller ikke opslået offentligt.
Borgere i Kbh. har siden haft den tvivlsomme fornøjelse, at modtage breve vedrørende "mandfoldighedsprojekter" underskrevet af Torkil.

Carsten Nielsen var chauffør ved Købmagergade-røveriet. Gik under jorden da resten af banden blev arresteret, men efter at have flakket om i nogen tid kørte han frontalt ind i en lysmast hvorved han mistede synet. Undersøgelser af bilen førte herefter politiet til lejligheden i Blekingegade. Brød i 1994 vilkårene for sin prøveløsladelse ved at rejse til Namibia og besøge hovedkvarteret for det regerende SWAPO-parti, der indtil 1990 var en guerillabevægelse, som CN aktivt havde støttet.
Var i 1995 bannerfører ved en støttedemonstration for politimorderen Palle Sørensen. Sagsøgte i 1995 venstrepolitikeren Inge Dahl-Sørensen for at have kaldt ham politimorder. CN vandt sagen og Inge Dahl-Sørensen blev (efter først at være idømt 14 dages ubetinget hæfte der dog blev omstødt ved landsretten) dømt til at betale 5000,- i tort-erstatning til CN, samt 10 dagbøder á 200,-.
Bor nu igen i Højbjerg ved Århus, hvor han voksede op, og har herefter læst idehistorie på Århus Universitet.
Carsten Nielsen er interviewet i radio-dokumentaren Postrøverens historie, der er optaget i tiden omkring domsafsigelsen i 1991. Har skiftet fornavn.

Kilder:
Peter Øvig Knudsen: Den Danske Celle (DDC) og Den Hårde Kerne (DHK)
Berlingske Tidende, 27/2 1991, Portvagt beskriver og tegner politimorderen
BT, 3/12 1994, Kritik af storrøvers Afrika-rejse
BT, 21/3 1995, Blekinge-røver forrest i demonstration
Berlingske Tidende, 10/12 1995, Følelsesladet Løsladelse
Politiken, 18/6 1997, Politiker slipper for hæfte,
Berlingske Tidende, 26/2 2003, Autonom ideolog
Nyhedsavisen, 16/2 2007, En skiderik
Århus Stiftstidende, 3/11 2007, Røveridømt aktivist vendte hjem til Højbjerg
Nyhedsavisen, 11/11 2007, SF politiker ansatte Torkil Lauesen fra blekingegadebanden.
BT, 20/1 2008, Det laver de i dag
Jyllands Posten, 30/03 2008, Stemmerne fra Blekingegade-banden
Politiken.dk, DIREKTE: Spørg Peter Øvig Knudsen om Blekingegadebanden